Jump to content

Wy/da/Schengen-samarbejdet

From Wikimedia Incubator
< Wy‎ | da
Wy > da > Schengen-samarbejdet
     lande, der har implementeret aftalen

Schengen-samarbejdet bygger på Schengen-traktaten, der blev indgået mellem 1985 og 1990 og som havde til formål at nedlægge europæiske grænseposter og fjerne grænsekontrollen inden for Schengenområdet samt harmonisere eksterne grænsekontroller.

Traktaten blev oprindeligt indgået af fem EF-lande (Belgien, Frankrig, Holland, Luxembourg og Vesttyskland) i juni 1985 på skibet Prinsesse Marie-AstridMosel-floden nær landsbyen Schengen i Luxembourg ved den franske og tyske grænse.

Den 19. juni 1990 undertegnede de samme lande en aftale mere, Schengen-konventionen. Danmark har siden 25. marts 2001 deltaget i samarbejdet.

Flere lande har sluttet sig til traktaten i løbet af de seneste år. For tiden er der 25 Schengen-lande, alle i Europa.

Der er ingen ordinær paskontrol mellem medlemslandene, dog er visse områder undtaget af samarbejdet. Det gælder Svalbard i Norge, Hollands Aruba og Nederlandske Antiller, den græske halvø Athos samt Grønland og Færøerne i Danmark.

Schengen-landene

[edit | edit source]

Følgende lande er i dag medlemmer af Schengen-samarbejdet: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Desuden har Cypern, Bulgarien, Liechtenstein og Rumænien tiltrådt samarbejdet, men har endnu ikke implementeret det i praksis.