Wy/da/Finland

LAND: Finland
{{{Billede}}}
Flag
Placering
Fakta
Hovedstad	Helsinki
Regering	Republik
Valuta	EUR
Areal	total: 338.145 km2 vand:
Befolkning	5.400.000 indb.
Sprog	finsk
Religion	Luthersk-evangelisk
Landenummer	+358
Internetdomæne	.fi
Tidszone	UTC+2

Finland er et land i Wy/da/Norden.

Fakta om Finland

Klima

Klimadata for Helsinki

Klimaet mod syd er nordligt tempereret, mens det i det meste af landet er et fugtigt og koldt fastlandsklima, karakteriseret ved kolde, enkelte gange meget kolde vintre og relativt varme somre. Mod syd varer vinteren typisk omkring fire måneder, og der ligger ofte sne fra midt i december til begyndelsen af april. Ved sydkysten kan det veksle mellem sne og tøvejr flere gange, inden der kommer mere permanent sne. På de koldeste vinterdage når temperaturen mod syd ofte under -20 °C, mens den de varmeste sommerdage kan nå op omkring 30 °C.

Somrene varer i det sydlige Finland omkring fire måneder (fra midt i maj til midt i september). I det nordlige Finland, specielt i Lapland, er subpolarklima dominerende med kolde – af og til strenge – vintre og relativt varme, men korte somre (2-3 måneder), idet landet typisk er sneklædt i omkring seks måneder fra oktober til først i maj.

Landets placering mellem 60 og 70° N i den kystnære zone af Eurasien er den vigtigste faktor i klimaet. Her finder man både spor af kystklima og af fastlandsklima afhængig af vindretningen. Finland ligger tæt nok på Atlanterhavet til at nyde godt af varmen fra Golfstrømmen, hvilket er forklaringen på det i betragtning af den nordlige placering usædvanligt varme klima.

Len

Finland var fra 1997 til og med 2009 inddelt i seks len (finsk: läänit, ental: lääni). Den 1. januar 2010 blev lenene nedlagt og deres opgaver overtaget af syv "regionsforvaltninger", der i høj udstrækning fik samme grografiske grænser som lenene. Eneste større ændring var at Vestfinlands len blev opdelt i to regionsforvaltninger.

Nummer	Len	Svensk navn	Finsk navn	Residensby	Kort
1	Wy/da/Sydfinlands len	Södra Finlands län	Etelä-Suomen lääni	Wy/da/Hämeenlinna
2	Wy/da/Vestfinlands len	Västra Finlands län	Länsi-Suomen lääni	Wy/da/Turku
3	Wy/da/Østfinlands len	Östra Finlands län	Itä-Suomen lääni	Wy/da/Mikkeli
4	Wy/da/Oulus len	Uleåborgs län	Oulun lääni	Wy/da/Oulu
5	Wy/da/Laplands len	Lapplands län	Lapin lääni	Wy/da/Rovaniemi
6	Wy/da/Ålands len	Ålands län	Ahvenanmaan lääni	Wy/da/Mariehamn

Landskaber

Landskaberne er en administativ inddeling af Finland, der indførtes i 1997. Historisk set havde landet været inddelt i 9 landskaber, men ved omorganiseringen i 1997 indførtes en ny kommunalretslig enhed, der kaldtes sekundærkommuner eller landskaber. Og når man i dag taler om landskaber i Finland, er det disse 20 nye enheder, der refereres til.

Hvert af Finlands len er inddelt i 1-7 landskaber. Nedenfor er landskabernes navne angivet på finsk (med dets svenske navn i parentes), dog omvendt for Österbotten, hvor svensk er hovedsproget, og Åland, som er ensproget svensk.

Wy/da/Laplands len 1. Wy/da/Lappi (Lappland) Wy/da/Oulus len 2. Pohjois-Pohjanmaa (Norra Österbotten) 3. Kainuu (Kajanaland) Wy/da/Østfinlands len 4. Pohjois-Karjala (Norra Karelen) 5. Pohjois-Savo (Norra Savolax) 6. Etelä-Savo (Södra Savolax) Wy/da/Vestfinlands len 7. Etelä-Pohjanmaa (Södra Österbotten) 8. Österbotten (Pohjanmaa) 9. Pirkanmaa (Birkaland) 10. Satakunta (Satakunda) 11. Keski-Pohjanmaa (Mellersta Österbotten) 12. Wy/da/Keski-Suomi (Mellersta Finland) 13. Varsinais-Suomi (Egentliga Finland) Wy/da/Sydfinlands len 14. Wy/da/Etelä-Karjala (Södra Karelen) 15. Wy/da/Päijät-Häme (Päijänne-Tavastland) 16. Kanta-Häme (Egentliga Tavastland) 17. Wy/da/Uusimaa (Nyland) 18. Wy/da/Itä-Uusimaa (Östra Nyland) (er senere indlemmet i landskabet Nyland) 19. Wy/da/Kymenlaakso (Kymmenedalen) Ålands len 20. Åland (Ahvenanmaa)

Finlands landskaber.

Byer

Finlands største byer er:

Kommune	! Indbyggertal	! Landareal i km²	! Befolkningstæthed pr. km²
Wy/da/Helsinki	588.941	213,75	2.755,28
Wy/da/Espoo	248.355	312,26	795,35
Wy/da/Tampere	213.344	525,03	406,35
Wy/da/Vantaa	200.410	238,37	840,75
Wy/da/Turku	177.430	245,67	722,23
Wy/da/Oulu	141.742	1.410,17	100,51
Wy/da/Jyväskylä	130.974	1.170,99	111,85
Wy/da/Lahti	101.686	135,05	752,95
Wy/da/Kuopio	96.830	1.597,39	60,62
Wy/da/Kouvola	88.066	2.558,24	34,42
Wy/da/Pori	83.042	834,06	99,56
Wy/da/Joensuu	73.373	2.381,76	30,81
Wy/da/Lappeenranta	72.038	1.433,36	50,26
Wy/da/Hämeenlinna	66.854	1.785,76	37,44
Wy/da/Rovaniemi	60.112	7.581,97	7,93

Hovedstadsområdet, der består af Wy/da/Helsinki, Wy/da/Vantaa, Wy/da/Espoo og Grankulla, udgør en konurbation på over en million indbyggere.

Transport til Finland

Med fly

Finlands internationale lufthavn hedder Vaanaa og ligger ca. 20 km nord for Wy/da/Helsinki. Det tager cirka 1/2 time med lufthavnsbussen at nå Wy/da/Helsinkis centralstation.

Med båd

Der er flere internationale færgeruter til Finland:

Fra	Til
Wy/da/Grisslehamn	Wy/da/Eckerö
Wy/da/Kapellskar	Wy/da/Mariehamn
Kapellskar	Wy/da/Naantali
Wy/da/Stockholm	Helsinki
Stockholm	Wy/da/Åbo
Stockholm	Wy/da/Langnas
Stockholm	Mariehamn
Wy/da/Umeå	Wy/da/Vaasa
Wy/da/Rostock	Helsinki
Wy/da/Travemünde	Helsinki
Wy/da/Skt Petersborg	Helsinki
Wy/da/Tallinn	Helsinki

Mad og drikke

Gravad laks med rævesovs

Skandinavisk fiskeret, der består af rå laks marineret i salt, sukker og dild.

Serveres med en sød sennepstung dilddressing, der nogle gange kaldes ‘rævesovs’ eller ‘hovmestersovs’.

Vorschmack og Marskin Ryyppy

Feltmarskal Carl Gustaf Mannerheim, Finlands største helt og befrier, tog angiveligt denne gryderet med fra en officersklub i Warszawa omkring år 1900.

Ingredienserne tæller oksekød, lammekød, sild, ansjoser, tomat og hvidløg, serveres med smetana (en slags cremefraiche), syltede agurker og rødbeder og adskillige shots af den hårde drink Marskin Ryyppy (typisk akvavit, vermouth og gin).

Finsk saltlakrids

Finnerne er verdensmestre til lakrids.

Finsk salmiaklakrids – salmiakki, som det hedder – findes i mange former og varianter og er saltet med ammoniumklorid frem for natriumklorid. Den mest berømte version af salmiakki er lille og diamantformet.

Muikku

Pandestegte små fisk af arten muikku, der kan købes og spises på finske gader eller markeder som snacks, lidt som portugisere spiser stegte sardiner.

Klejner

Ældgammel pannordisk sløjfeformet julebag fra en svunden tid, hvor åbne ildsteder var det almindelige og ovne var ukendte. Derfor koges klejnen i fedt frem for at blive bagt i en ovn. Hedder klenät i Sydsverige, fattigmann i Norge og – naturligvis – kleynur på Island.

Lihapiirakka

Den finske version af slaviske pirogger – lune, friturestegte dejpakker med fyld af hakket kød, ris og løg, som kan fås i boder og cafeer rundt omkring i landet. Skønt og fremmedartet, som et varmt pust fra Centralasien.