Wy/da/Frankrig

LAND: Frankrig
gh
Flag
Placering
Fakta
Hovedstad	Paris
Regering	republik
Valuta	Euro, EUR
Areal	total: 551.695 km2 vand:
Befolkning	65.821.885 indb.
Sprog	fransk
Religion	ateisme, romersk-katolsk, islam
Landenummer	+33
Internetdomæne	.fr
Tidszone	UTC+1

Frankrig er er land i Vesteuropa og et af de mest populære rejsemål i verden. I Frankrig har man mulighed for, at opleve de mest forskelligartede landskaber, lige fra solsvedne sletter til sneklædte bjerge.

Planlægning inden afrejse

Udover den planlægning, der altid gælder når man rejser, kræves der ikke særlig planlægning i forbindelse med, at rejse til Frankrig. Landet er medlem af Schengen, så der kræves ikke visum, for at komme hertil, ligesom det ikke er nødvendigt med særlige vaccinationer.

At medbringe til Frankrig

Afhængig af hvor man skal hen i Frankrig, vil det sædvanligvis være en god ide, at medbringe nogle gode sko, da man ofte går meget. I Paris vil det næsten altid være relevant at medbringe en paraply, da uventede byger ofte opstår året rundt. Andre steder kan det være en god ide, at medbringe solcreme og myggebalsam.

Fakta om Frankrig

Historie

Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater. I lighed med de fleste europæiske lande har også Frankrig en vigtig kulturel bagrrund. Samtidig er Frankrig blandt de europæiske nationalstater, der er gået længst for at bosætte sine tidligere kolonistaters indbyggere inden for sine egne grænser. Dette gælder især indvandrere fra de tidligere franske kolonier i Nordafrika. Den franske ateistiske eller sekulære selvforståelse (efter den franske revolution) har også bidraget til en massiv muslimsk indvandring, og dette er et større problem i dette land end i en række øvrige europæiske nabolande, som har opretholdt forankringen i enten katolsk, ortodoks eller protestantisk kristendom.

De ældste bosættelser man har fundet spor af i Frankrig er ca. 25.000 år gamle. I Lascaux har man fundet hulemalerier som er dateret til ca. 15.000 år f.Kr.

I løbet af de næste tusind år begyndte jordbrugssamfundet at udvikle sig, primært i Parisområdet, i Rhônedalen og i det sydlige Languedoc. Disse samfund har efter alt at dømme praktiseret handel med andre kulturer og regioner, samt haft en fælles religion.

Den keltiske folkegruppe gallerne begyndte at befolke området som efterfølgende blev kendt som Gallien omkring år 1000 f.Kr.

Flere græske og romerske kilder beskriver det galliske samfund som et velorganiseret samfundssystem, med geografisk store riger med en stærk, styrende krigerklasse. Som andre keltiske grupper havde gallerne også en stærk præsteklasse, druiderne.

I perioden omkring 550. f.Kr. blev den franske middelhavskyst koloniseret af blandt andet fønikere og grækere.

Romernes tilstedeværelse i Gallien begyndte ca. 200 år f.Kr, i år 121 f.Kr. var området rundt om Lyon og Toulouse indlemmet i Romerriget.

I 59 f.Kr. begyndte Julius Cæsar at blande sig i galliske affærer, noget som førte til et gallisk oprør mod romerne i år 52 f.Kr. under høvdingen Vercingetorix. Efter at oprøret endelig blev slået ned ved Alesia, øgedes tempoet på latinifiseringen af Gallien. Det nordlige Gallien blev herefter underlagt Rom, og latin udkonkurrerede de keltiske sprog.

I løbet af 400-tallet var Gallien blevet overtaget af germanske stammer, denne periode kaldes folkevandringstiden. Efter, at det vestromerske rige gik til grunde i 476 kom den germanske stamme frankerne ind og udfyldte magttomrummet.

Frankernes leder Klodevig blev døbt og gik over til kristendommen i 498, noget som sikrede frankernes magtbase. Efter en række felttog og alliancer med andre stammer i Gallien fik Klodevig samlet riget, og gjorde Paris til ny hovedstad. Efter Klodevigs død i 511 blev riget imidlertid delt mellem hans fire sønner.

I 751 overtog karolingeren Pipin den lille magten som frankisk konge, han kastede Klodevigs merovingere fra magten og samlede Frankerriket på ny. I 771 overtog Karl den Store (Charlemagne) tronen, og i år 800 lod han sig krone som tysk-romersk kejser. På Karl den Stores tid omfattede Frankerriget både dagens Tyskland og dagens Frankrig; det var ikke før efter sønnen Ludvig den Frommes død og den efterfølgende traktat i Verdun i 843, at riget blev delt og konturene af det moderne Frankrig kunne anes.

Hugo Capet kom til magten i 987. Huset Kapetingerne og dets sidegrene Valois-dynastiet og Bourbon-dynastiet beholdt herefter magten i Frankrig i 800 år, helt frem til revolutionen.

Den franske atlanterhavskyst var på denne tid plaget af vikingetogter. Den danske viking Rollo blev gjort til hertug af Normandiet i 911, mod at han gik over til kristendommen og forsvarede Seinens munding mod andre vikinger. Rollos efterkommer Vilhelm Erobreren drog 155 år senere over den engelske kanal og erobrede den engelske trone.

Da Karl 4. døde i 1328 uden mandlige arvinger, gik retten til den franske trone over til Valois-dynastiet. Det blev imidlertid bestridt af den engelske konge Edvard III, som så sit snit til at genvinde kontrollen over Frankrig. I 1337 gik Edvard i krig mod den franske konge Filip VI. Dette var begyndelsen på den serie konflikter, som blev kendt som hundredårskrigen.

I 1348 nåede den sorte død (pesten) til Frankrig. Epidemien udryddede også her store dele af befolkningen, og befolkningstallet faldt fra ca. 18-20 millioner i 1328 til ca. 11 millioner 150 år senere.

Hundredårskrigens første fase til 1360 blev en katastrofe for Frankrig. Franskmændene havde stor fremgang de næste 50 år, men den knusende engelske sejr i slaget ved Agincourt i 1415 medførte, at den franske konge kun havde magt syd for Loire.

Jeanne d'Arcs korte tid som fransk hærfører gav nyt liv til den franske hær. På trods af hendes tilfangetagelse og død i 1431 generobrede franskmændene Paris i 1436, Normandiet i 1450 og Guyenne i 1453. Det var til sidst kun Calais-området som var under engelsk kontrol.

Da franskmændende havde fået smidt englænderne ud og inkorporeret de tidligere uafhængige områder Bretagne (1532) og Burgund (1477) gik Frankrig fra at være et løst sammenknyttet rige til at være en stærk stat med en klar centralmagt. Frankrig blev efter dette en af de stærkeste magter i Europa.

Lokalbefolkning

Regioner i Frankrig

Frankrig er et stort land og som sådan er der flere regioner i landet hvor folk er bundet sammen kulturelt og sprogmæssigt og hvor grænserne ikke nødvendigvis følger de nuværende administrative opdelinger. Således taler en stor del af befolkningen i den sydlige del af landet traditionelt en afart af fransk, som kaldes occitan også andre steder er der lokale dialekter, som ikke udmiddelbart er forståelig for fremmede. Denne diversitet giver sig også udslag i regionale kulturelle forskelle.

Klima

Klimaet i det nordlige Frankrig er køligt og fugtigt, mens der i de sydlige dele er et tørt og varmt middelhavsklima. I området mellem Centralmassivet og Middelhavet findes også de legendariske vinde Mistral og Scirocco. Frankrig er, undtagen alpeområdet, forskånet for ekstreme klimaforhold. Sydfrankrig er et sub-tropisk klima bælte.

Regioner

Frankrig er opdelt i 26 regioner, som yderligere er inddelt i 96 departementer. Men set fra et turistmæssigt synspunkt, er det mere relevant at kigge på landets historiske provinser, da disse stadig bruges som reference af lokalbefolkningen og dermed ofte er mere naturligt sammenhængende, når det gælder mad, vin, og lokale skikke.

De historiske provinser er:

Wy/da/Alsace	Wy/da/Angoumois	Wy/da/Anjou	Wy/da/Artois
Wy/da/Aunis	Wy/da/Auvergne	Wy/da/Béarn	Wy/da/Berry
Wy/da/Bourbonnais	Wy/da/Bourgogne	Wy/da/Bretagne	Wy/da/Champagne
Wy/da/Corse	Wy/da/Dauphiné	Wy/da/Flandre	Wy/da/Franche-Comté
Wy/da/Gascogne	Wy/da/Guyenne	Wy/da/Île-de-France	Wy/da/Languedoc
Wy/da/Limousin	Wy/da/Lorraine	Wy/da/Lyonnais	Wy/da/Maine
Wy/da/Marche	Nice	Wy/da/Nivernais	Wy/da/Normandie
Wy/da/Orléanais	Wy/da/Perche	Wy/da/Picardie	Wy/da/Poitou
Wy/da/Provence	Wy/da/Quercy	Wy/da/Rouergue	Wy/da/Roussillon
Wy/da/Saintonge	Wy/da/Savoie	Wy/da/Touraine

Byer

I Frankrig er det sådan, at man opdeler landet i et antal kommuner. Disse kommuner svarer til det man kalder byer. Så antallet er byer lig med antallet af kommuner. Hvis der er noget, der ligner byer der ligger i en kommune, er det fordi det er klassificeret enten som en landsby, i landkommunerne, eller som et kvarter, hvis det er en by kommune. Antallet af kommuner i Frankrig er omkring 36.000.

De største byer i Frankrig er:

Paris	Bordeaux	Lille	Lyon
Marseille	Montpellier	Nantes	Nice
Rennes	Strasbourg	Toulouse	Aix-en-Provence
Amiens	Angers	Argenteuil	Besançon
Boulogne-Billancourt	Brest	Caen	Clermont-Ferrand
Dijon	Grenoble	Le Havre	Le Mans
Limoges	Metz	Montreuil	Mulhouse
Nancy	Nîmes	Orléans	Perpignan
Reims	Rouen	Saint-Denis	Saint-Étienne
Toulon	Tours	Villeurbanne

Transport til Frankrig

Med fly

Fra Køebnhavn er der normalt direkte ruteflyvning til Wy/da/Roissy-Charles-de-Gaulle (i nærheden af Paris) og Wy/da/Nice Côte d'Azur (i nærheden af Nice).

Med bus

Fra København er der busruter, der går direkte til Lille, Paris, Bordeaux, Rouen, Caen, Rennes, Orléans, Tours, Angers og Nantes

Med tog

Det er ikke muligt at køre direkte til Frankrig med tog. Imidlertid har Deutsche Bahn forbindelser til Paris via Wy/da/Hamborg og Wy/da/Köln.