Wy/da/Wikivoyage:Om os

From Wikimedia Incubator
< Wy‎ | da
Wy > da > Wikivoyage:Om os

Wikivoyage er på den ene side et projekt og på den andens side en regisreret forening Wikivoyage e.V. Begge præsenteres nedenfor.

Om projektet[edit | edit source]

Wikivoyage-logoet

Wikivoyage er en åben web-baseret rejseguide, for både rejsemål og rejserelaterede emner skrevet af frivillige skribenter. Projektet har det langsigtede mål, at blive en komplet og verdensomspændende rejsehåndbog.

Navnet Wikivoyage er en blanding af det hawaiianske ord “Wiki” som betyder “hurtig” og det franske ord “Voyage” som betyder rejse. Teknikken, som kaldes Wiki, gør det muligt for alle internetbrugere at skabe, øndre eller illustrere en hvilken som helst artikel. Dette kan gøres direkte på et hvilket som helst tidspunkt af enhver der er i besiddelse af en webbrowser og uden at man behøver at have særlige evner.

Mange detaljer ændres hele tiden. Wikivoyagers — de mange skribenter i projektet — rejser ikke bare verden rundt, de deler deres viden med andre rejsende og gør deres erfaringer frit tilgængelige for hvem det måtte interessere

Wikivoyage er fri og åben i modsætning til konventionelle rejsehåndbøger. Informationen er frit tilgængelig på internettet og hvem som helst kan anvende og kopiere den, sålænge skribenterne, typen af fri licens og oprindelse angives. Dette er baseret på en såkaldt copyleft -licens “Creative Commons Attribution-Share Alike” hvilket ovenikøbet tillader kommercielt brug. Udover online-versionen, kan en offline-version downloades gratis.

Wikitravel og Wikivoyage[edit | edit source]

Wikitravel er et wikibaseret webprojekt, gående ud på at skabe en verdensomfattende og ajourført rejseguide, baseret på bidrag fra dets brugere.

Projektet blev iværksat i sommeren 2003, og indeholdt i november 2004 knap 3.000 artikler, siden er siden vokset til i 2010 at indeholde næsten 56.000 artikler på alle sidens sprog, og over 20.000 engelske artikler. I 2006 blev projektets servere og varemærke købt af det amerikanske firma Internet Brands. Dette firma lægger så serverplads og båndbredde til sitet, men indkasserer også eventuelle annonceindtægter fra den Google annoncering, der finder sted. Sidens indhold, der er beskyttet af en åben Creative Commons copyleft licens, tilhører stadig de bidragende brugere.

Der er ingen dansk version af projektet.

I 2006 besluttede brugere fra den tyske Wikitravel at oprette deres egen version under navnet Wikivoyage, fordi de var utilfredse med udviklingen på Wikitravel. Senere fulgte brugere fra bl.a. den italienske Wikitravel med. I 2012 besluttede den engelsksprogede Wikitravel også at flytte og alle sprog blev samlet under Wikivoyage under Wikimedia Foundation (WMF), en non-profit organisation, der også hoster bla. Wikipedia.

Wikivoyage e.V.[edit | edit source]

Wikivoyage e.V. er en i Tyskland registreret forening, som har til formål at støtte projektet Wikivoyage. Det er muligt for alle at blive medlem af foreningen.