Wy/da/Moesgård Skovmølle
Appearance
Moesgård Skovmølle el. Skovmøllen er en vandmølle, der ligger ved Giber Å, i gåafstand fra Moesgård Museum, syd for Aarhus.[1] Første gang, den nævnes, er i 1570. Møllen i bindingsværk er fra 1785 og 1852, mens det nuværende stuehus er fra 1824. Mølledriften blev stoppet i 1910 og virkede herefter som traktørsted, men har siden 1800-tallet været brugt som udflugtsmål for aarhusianerne.
Møllen blev fredet i 1959,[2] restaureret i 1991 og har ud over kornkværne også et fungerende vanddrevet savværk. Siden 2000 har et frivilligt møllelaug haft den i drift på udvalgte søndage.[1]
Se også
[edit | edit source]- Se artiklen om Moesgård Skovmølle på Wikipedia
Eksterne henvisninger
[edit | edit source]Referencer
[edit | edit source]- ↑ 1.0 1.1 Skovmøllen, hentet 13/2-2013
- ↑ Fredningssag, hentet 13/2-2013