Wy/da/Malmø
Malmø er den tredjestørste by i Sverige og den største by i landskabet Skåne.
Planlægning inden afrejse
[edit | edit source]
At medbringe til Malmø
[edit | edit source]
At tage med hjem fra Malmø
[edit | edit source]
Fakta om Malmø
[edit | edit source]
Historie
[edit | edit source]
Lokalbefolkning
[edit | edit source]
Klima
[edit | edit source]
Højtider
[edit | edit source]
At foretage sig i Malmø
[edit | edit source]At se
[edit | edit source]- Malmøhus er Nordens ældste bevarede renæssanceslot, der stod færdigt i midten af det 15. århundrede, og dermed i omkring 100 år var de danske kongers residens ved besøg i Skåne, der på den tid var en del af Danmark.
- Turning Torso er Sveriges højeste bygning og ligger i Västra hamnen ved Øresund. Turning Torso er 190 meter høj og har 54 etager. Der er ikke offentlig adgang til bygningen, men der kan bookes mødelokaler til konferencer og events på 53. og 54. etage.[1]
At gøre
[edit | edit source]- Aq-va-kul (Regementsgatan 24) er et vandhus med tyrkisk bad, vandrutsjebane og bølgemaskine. Åben visse dage til klokken 21:00. Pris 80-105 svenske kroner.
- Emporia er et af Skandinaviens største indkøbscentre med mere end 200 butikker fordelt på tre etager og 93.000 kvadratmeter. Tagterassen alene er på to hektar og byder på en udmærket udsigt over Øresund. Emporia er et besøg værd alene på grund af dets formgivning, der er udført af den prisvindende svenske arkitekt Gert Wingårdh.
- Limhamns Fiskrökeri ligger ved Limhamns småbådshavn i det sydvestlige Malmø. Her får du serveret typiske svenske og skånske fiskeretter. Prisniveauet er ganske normalt og selv almindelige skåninger kommer her for at spise. Stegt sild på kavring-brød (varm sillmacka) anbefales.
- Malmborgen ligger ikke langt fra Gustav Adolfs torget i det centrale Malmø. Malmborgen består af flere forskellige etablissementer under et tag – Pickwick Pub, Sankt Markus Vinkällare, Swing Inn Nightclub, Gränden og Elysée. Sidstnævnte er en restaurant, og deres bouillon-fondue med én af tre slags kød samt én af tre slags kartofler og salatbar kan anbefales. Der fyldes på indtil man siger stop. Det er muligt at nøjes med salatbaren og de hjemmelavede dressinger for et lidt mindre beløb.
- Ribersborgs Kallbadhus ligger ud for Ribersborg, Malmøs lange sandstrand ud til Øresund, der også bare kaldes for ribban. I kallbadhuset er det muligt hele året rundt at tage sig en dukkert i Øresund, for derefter at sidde i sauna, få massage eller indtage brunch. Ribersborgs Kallbad har en mere end 100-årig historie bag sig, og er blevet en institution for malmøboerne, hvor mange kommer der jævnligt året rundt.
- Torups rekreationsområde, også kaldet Bokskogen, er et skovområde cirka 10 kilometer sydøstligt for Malmø. Det ligger mellem Torup og Skabersjö i Svedala kommune. Malmø kommune ejer Torup Slot, og der er offentlig adgang til den omkringliggende have. Bus 142 kører til landsbyen Bara, hvorfra man skal gå omkring en kilometer mod syd for at komme til Torup Slot. Fodgængere og cyklister kan tage Utflyktsstigen, der begynder i nærheden af Videdalstorget i bydelen Husie i Malmø.
Transport til Malmø
[edit | edit source]Med fly
[edit | edit source]Malmø er godt forbundet med omverdenen når det gælder flyforbindelser, da byen ligger halvvejs mellem Københavns Lufthavn Kastrup og Malmø Airport. Det største udvalg af internationale forbindelser får man ved at benytte Københavns Lufthavn Kastrup, og dernæst tage over Øresundsbroen til Malmø. Skal man til Malmø fra andre dele af Sverige, så kan det som oftest bedst betale sig at flyve til Malmø Airport, både af økonomiske og tidsmæssige årsager.
Med bus
[edit | edit source]Der findes flere muligheder for at tage med bus til Malmø.
Eurolines kan tages fra Ingerslevsgade i København (ved Københavns Hovedbanegård) til Svävarterminalen i Malmø, der ligger cirka 500 meter fra Malmø Centralstation. Eurolines kan også tages fra Oslo via Göteborg til Svävarterminalen i Malmø.[2]
Flygbussarna kører fra Malmø Airport til Malmø Centralstation med syv stop undervejs i selve Malmø, hvor der kan skiftes til bybusser eller tog.[3]
Gråhundbus linje 999 kører fra Kongens Nytorv i København, via Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn Kastrup til Gustav Adolfs torget i det centrale Malmø. Der standses fire gange undervejs i Malmø.[4]
GoByBus går fra Ingerslevsgade i København (ved Københavns Hovedbanegård) via Københavns Lufthavn Kastrup til Svävarterminalen i Malmø, der ligger cirka 500 meter fra Malmø Centralstation.
Med Skånetrafiken og deres gule regionale busser (regionbuss) kan man komme til Malmø fra andre byer i Skåne, såsom f.eks. Falsterbo, Lund, Landskrona, Trelleborg, Sjöbo og Svedala.[5]
Swedbus linje 820 kan tages fra Ingerslevsgade i København (ved Københavns Hovedbanegård) via Københavns Lufthavn Kastrup og Triangln til Svävarterminalen i Malmø, der ligger cirka 500 meter fra Malmø Centralstation. Linje 820 kan også tages fra Oslo via Göteborg til Svävarterminalen i Malmø.[6]
Swedbus linje 832 kører fra Uppsala via Stockholm og Jönköping til Svävarterminalen i Malmø.[7]
Med tog
[edit | edit source]Der findes flere muligheder for at tage med toget til Malmø.
Skånetrafikens violette Pågatåg kører til Malmø fra Simrishamn, Ystad, Kristianstad, Hässleholm, Höör, Lund og Helsingborg.[8] Vær opmærksom på, at billetter og kort skal købes inden man stiger på toget, da disse ikke sælges ombord på toget.[9] Det er dyrt at glemme at købe billet. Kontrolafgiften er på 1.000 svenske kronor.[10]
Øresundstoget (Øresundståg) kører mellem Danmark og Sverige via Øresundbroen, og alle tog standser ved Hyllie, Triangeln og Malmø Centralstation i Malmø. Fra den danske side kører Øresundstoget fra Helsingør og Nivå via Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn Kastrup til Malmø. Fra den svenske side kører Øresundtoget fra Göteborg, Halmstad, Båstad, Helsingborg, Kristianstad, Växjö, Kalmar og Karlskrona.[11] Billetter til Øresundstoget sælges af forskellige alt efter hvor man opholder sig geografisk.[12] Billetter sælges dog ikke ombord på toget i Danmark, Kalmar län og Skåne, så der skal den købes inden man stiger ombord på toget. Det er dyrt at glemme at købe billet. Kontrolafgiften er på op til 1.000 svenske kronor.
SJ er det statslige svenske jernbaneselskab, og med SJ kan man tage fra Stockholm til Malmø med det hurtige X2000-tog.[13] SJ står også for nattoget fra Jämtland i det nordlige Sverige, der via Åre, Östersund og Stockholm kører til Malmø Centralstation.[14]
Veolia Transport står for lavpristog mellem Stockholm og Malmø, og i skisæsonen mellem Åre og Malmø via Stockholm. Veolia Transport tilbyder også nattog sæsonmæssigt fra Berlin til Malmø via jernbanefærge over Østersøen mellem Sassnitz og Trelleborg.[15]
Med båd
[edit | edit source]Finnlines betjener den eneste skibsrute til Malmø, og med den kan man sejle fra Travemünde i det nordlige Tyskland og spare køreturen gennem Danmark.[16]
Der er to lystbådehavne i Malmøs umiddelbare nærhed. Tættest på selve Malmø er Limhamns Småbåtshamn[17], der ligger tre sømil sydvest for Malmø havn. Klagshamns Hamn[18] ligger nogle sømil længere mod sydvest for Malmø havn på den anden side af Øresundbroen. Lomma havn[19] er et alternativ selvom den ligger i Lomma kommun og dermed et stykke væk fra Malmø havn.
I bil
[edit | edit source]Vejnettet til Malmø er veludbygget, og det er muligt at komme til Malmø med bil ad fire europaveje.
- Europavej E6 - går fra Trelleborg i syd til Malmø, og går fra Göteborg i nord via Helsingborg til Malmø.
- Europavej E20 - går fra Danmark i vest via Øresundsbroen til Malmø, og går fra Stockholm i nord via Helsingborg til Malmø.
- Europavej E22 - går fra Trelleborg i syd til Malmø, og går fra Kalmar i øst via Lund til Malmø.
- Europavej E65 - går fra Ystad i sydøst til Malmø. Vejen ender i Malmø.
Riksväg 10 går fra Simrishamn i Österlen via Tomelilla, Sjöbo og Staffanstorp til Malmø.
På cykel
[edit | edit source]Malmø har 469 kilometer cykelstier (cykelleder) kun beregnet til cyklende trafik.[20] I de nyere bydele, der er opført siden 1960'erne, er det sædvanligt med cykelstier der ikke kommer i forbindelse med motoriseret trafik.[21] Cykelspåret, der er en cykelsti der går langs hele Sveriges kyststrækning fra Svinesund, ved den norske grænse, til Haparanda, ved den finske grænse, går også igennem Malmø.
Transport i Malmø
[edit | edit source]Den offentlige transport i Malmø drives af Skånetrafiken. Der sælges ikke billetter ombord på busser og toge i den offentlige transport; de skal købes i billetautomater, der som oftest findes på stationer.[22] Det er dog billigst at købe et såkaldt Jojo-kort, der findes i forskellige udgaver, men som altid giver mindst 20% billigere rejser end med billet.[23] Jojo-kort kan købes og genopfyldes (ladda) i Skånetrafikens kundecentre eller hos såkaldte serviceombud, forretninger der udover sine egne varer også sælger Jojo-kort.[24] Det er dyrt at glemme at købe billet. Kontrolafgiften er på 1.000 svenske kronor.[25]
Med bus
[edit | edit source]I Malmø er der to slags busser i den offentlige transport – de grønne bybusser (stadsbuss) kører indenfor Malmø kommunes grænser,[26] og de gule regionale busser (regionbuss) standser undervejs i Malmø, men kører til andre byer i nærområdet, såsom f.eks. Falsterbo, Lund, Landskrona, Trelleborg, Sjöbo og Svedala.[27]
En god tommelfingerregel når man kører med de grønne bybusser i Malmø er, at linjerne 1 til 8 altid kører gennem det centrale Malmø, hvorimod linjerne 31 til 34 altid kører udenom det centrale Malmø.
Med tog
[edit | edit source]
I bil
[edit | edit source]Malmø har et veludbygget vejnet, hvor der sjældent opstår lange kødannelser på grund af for meget trafik. Kødannelser opstår som regel i forbindelse med enten ulykker, vejarbejde eller store arrangementer omkring f.eks. Malmø Arena samt de andre større idrætsanlæg.
Der går to ringveje rundt om Malmø – Yttre Ringvägen er motorvejen der går fra Øresundsbroen til Burlöv, Inre Ringvägen er motortrafikvejen der går fra Arlöv til Kulladal.
Der skal ikke betales afgifter som f.eks. trængselsskat for at køre ind til Malmø. Der skal enten bruges P-skive for tidsbegrænset parkering eller betales afgifter for at parkere i langt de fleste tilfælde.[28] Der findes en del parkeringshuse til både kort- og langtidsparkering, hvor Parkering Malmö er den største aktør.
På cykel
[edit | edit source]
Med taxi
[edit | edit source]
Penge
[edit | edit source]Gangbare valutaer
[edit | edit source]
Rejsechecks
[edit | edit source]
Kreditkort
[edit | edit source]
Overnatning
[edit | edit source]
Mad og drikke
[edit | edit source]I Malmø er det muligt at finde spisesteder for enhver smag og pris.
Noget af det man finder i Malmø, som man ikke finder så mange andre steder i Sverige, er spisesteder der serverer stegt sild på kavring-brød (varm sillmacka), enten med rævesovs og skiver af løg, eller med creme fraiche og hakkede røde løg.
Malmø er også hjemsted for Pølsemannen, et foretagende med mere end 60 steder i det sydlige Sverige, hovedsagelig i Skåne. Pølsemannen indtroducerede den røde danske hotdog-pølse i Sverige, og de tilbyder et større udvalg i pølsemenuer. I Sverige er det iøvrigt typisk at spise kartoffelmos (potatismos, eller bare mos) til pølser.
- Barista, fair trade coffee, Café ved Rådmansgata ved Trianglen.
Arbejde
[edit | edit source]
Kommunikation
[edit | edit source]
Sikkerhed
[edit | edit source]
Respekter
[edit | edit source]
Nyttige adresser
[edit | edit source]Øvrigt
[edit | edit source]