Wy/da/Nationalmuseet

From Wikimedia Incubator
< Wy‎ | da
Wy > da > Nationalmuseet
Nationalmuseet
Prinsens Palæ som i dag huser Nationalmuseet
Etableret 1849
Adresse Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K
TypeKulturhistorie
Direktør Per Kristian Madsen
Hjemmesidenatmus.dk
Historisk segl fra 1893.

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det har til huse i Prinsens Palais (fransk for palæ), ved Frederiksholms Kanal i København. Bygningen blev i sin tid opført til den kronprins, der i 1746 besteg tronen som Frederik 5.

Museets udstillinger[edit | edit source]

Blandt museets ældste genstande er såkaldte choppers fra Botswana dateret til 2,5-1 millioner f.Kr.
Marmorstele, den såkaldte Seikilos-søjle, med digt og musikalske notationer indridset.

Museet har flere permanente udstillinger heriblandt:

  • Danmarks oldtid,
  • Danmarks Middelalder og Renæssance,
  • Danmarkshistorier 1660-2000,
  • Antiksamlingen,
  • Jordens folk,
  • Etnografiske skatkamre,
  • Møntsamlingen og
  • Børnenes museum.

Blandt de udstillede genstande fra Danmark er skatte fra vikingernes togter, velbevarede moselig, genstande fra kirkens verden i Middelalderen og verdens største samling af gyldne altre. Derudover kan man også se Danmarks ældste mønt, våben og smykker fra jernalderen, fund fra jægerstenalderens bopladser, bronzealderens blæseinstrumenter – lurerne, ægyptiske mumier og 4000 år gamle græske marmorfigurer.

Blandt de udenlandske samlinger kan man se amuletter fra Grønland, kultgenstande fra Amerika før Christoffer Columbus, verdens ældste malerier som forestiller Amerikas befolkning, dragter og prydelser fra prærieindianerne, en japansk samurai-dragt eller indiske gudinder.

Ud over de permanente udstillinger har museet også ofte særudstillinger.

Museet blev i 1970-erne kendt for sin pædagogiske udstillingsform, herunder panoramaer og modeller af Vedbæk fjord i stenalderen og nutiden, en jernalderlandsby, Trelleborg-anlægget, Dannevirke med flere. Ved en nyopstilling er de fleste af disse modeller blevet fjernet igen.

Berømte kulturgenstande[edit | edit source]

  • Guldhornene
  • Gundestrupkarret
  • Egtvedpigen
  • Solvognen
  • Hjortspringbåden
  • Huldremosekvinden
  • Skallerupvognen

Nationalmuseets andre udstillinger[edit | edit source]

Nationalmuseet udgør i dag en lang række afdelinger, bl.a.:

Eksterne henvisninger[edit | edit source]

  • Nationalmuseets hjemmeside
  • Koordinater: 55° 40′ 29″ N, 12° 34′ 29″ Ø